På A-loftet findes 1 lejlighed med eget køkken og bad/toilet, 1 dobbeltværelse med fælles køkken og fælles toilet/bad, samt diverse værelser med enkelt boxmadras, skrivebord, lænestol og klædeskab. Værelserne har alle fælles køkken, opholdsstue og bad/toilet.
Værelserne benyttes oftest til korte ophold, men også til kandidat medicinstuderende i klinisk ophold.
Der er adgang til fælles vaskerum med vaskemaskine, tørresnore, samt rengøringsartikler.
Ved ankomst ligger der rent linned og håndklæde på værelset. Hvis der er brug for at skifte det, kan der hentes nyt i et rum på gangen, hvor der også findes elpærer, viskestykker m.m.
I køkkenet har hvert værelse sin egen hylde i køleskabet samt en kasse til fx tørvarer. Bemærk at hylden og kassen skal ryddes ved afrejse.
A-loftet er beliggende på hospitalet; Opgang D, etage 2
Billederne nedenfor er eksempler. Der kan ikke ønskes et specifikt værelse.