Bolig ved korte ophold

Nogle af Bornholms Hospitals boliger bliver lejet ud til vikarer, konsulenter og andre læger, der har behov for bolig i kortere tid i forbindelse med deres ansættelse på Bornholms Hospital eller Psykiatrisk Center Bornholm. 

Det er den afdeling på Bornholms Hospital eller Psykiatrisk Center Bornholm, ​der har ansat dig, der booker boligen. Vi stiller kun bolig til rådighed i forbindelse med vagterne på hospitalet og max en dag før og efter, hvis du skal møde tidligt eller har sent fri.

​Du vil altid modtage en bekræftelse på mail, når der er bestilt bolig til dig. Husk at kontrollere datoerne. 

  • ​​Du har adgang til boligen fra klokken 15 på ankomstdagen. 
  • På afrejsedagen skal boligen forlades senest klokken 10.

Nøglen hentes og afleveres i Receptionen ved hovedindgangen på hospitalet. Her vil du også få oplyst adressen på din bolig. Der er døgnåbent i Receptionen.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker til boligen, så er du altid velkommen til at kontakte Boligadministrationen.

Det er der i lejligheden

​​​​Internetadgang, telefon til intern brug, opvaskemiddel, håndsæbe, dyne/pude, sengelinned og håndklæder til én person.

Lejligheden er ikke udstyret med køkkenruller, kaffefilter m.m.

Ekstra gæster

Hvis du ønsker at medbringer en eller flere gæster under dit ophold i vores tjenesteboliger, så kan dette kun lade sig gøre efter aftale med Boligadministrationen. 

Er der flere personer end der er plads til, skal du selv medbringe liggeunderlag og dyner til dine gæster.

Redaktør