Lad Patientrejser bestille din rejse

​Patientrejser hjælper dig med at bestille din patientrejse, når du skal til undersøgelse og behandling i hovedstaden.

Vælg mellem fly eller bus

Når Patientrejser bestiller rejsen for dig kan du vælge at rejse med bus, Rute 700 eller fly fra Bornholms lufthavn kombineret med offentlig transport i København.

Til offentlig transport i København, får du udbetalt et beløb svarende til prisen til og fra Københavns Lufthavn med Rejsekort.

Er du berettiget til siddende patienttransport, kan du du blive kørt til og fra lufthavnene. Det er en lægelig vurdering, om du kan visiteres til siddende patienttransport. Se mere om siddende patienttransport her

Sådan gør vi

  • Vi bestiller billetter til Rute700 og Bornholmerflyet
  • Udrejse kan ske tidligst dagen før du har en tid til undersøgelse eller behandling
  • Hjemrejse skal ske senest dagen efter afsluttet undersøgelse eller behandling
  • Billetten er fleksibel og kan ændres, såfremt det er nødvendigt
  • Vi sender billetten til dig via din digitale postkasse (E-boks) eller sms.
Hvis du gerne vil rejse under andre betingelser, kan du selv lægge ud og bestille din rejse. Se mere om, hvordan du gør, når du selv lægger ud og bestiller rejsen>>>

Vi skal bruge følgende oplysninger fra dig

  • Navn
  • CPR-nummer
  • Telefonnummer
  • Hospital og afdeling/afsnitsnummer
  • Din mødedato
  • Hvilken rejseform du vil benytte

Udfyld formularen og send den på sikker post

Bemærk! Du kan tidligst bestille rejsen på formularen en måned før, og senest 7 dage før mødedato.

  1. Download denne formular (åbner som pdf)
  2. Udfyld pdf-formularen
  3. Gem den på din enhed
  4. Vedhæft formularen i en sikker mail til os. Skriv til os på borger.dk her >>>

Du kan også ringe til os i vores åbningstid på telefon 38 67 00 99. Vi gør dog opmærksom på, at der kan være kø på telefonen.
Vi sender din billet til din digitale postkasse (E-boks eller borger.dk) eller som sms indenfor max. 7 dage. 

Tag bussen direkte til hospitalet

Hvis du skal til Rigshospitalet, Glostrup, Bispebjerg, Gentofte eller Herlev Hospitaler opfordrer vi til, at du tager Bus rute 700, som kører direkte til de 5 hospitalers hovedindgange.  

Som patientrejsende med rute 700 får du gratis forplejning i form af let morgenmad på udrejsen og en sandwich på hjemrejsen.


Redaktør