Når du skal opereres

Inden operationen

Inden operationen modtages du i et forbereredelsesrum af det personale, der skal deltage operationen. For børn gælder, at en pårørende kan følge med barnet ind i forberedelsesrummet, hvis dette er aftalt med personalet. 
Inden operationen vil du blive spurgt om følgende:
  • Dit navn og cpr nummer
  • Hvilken form for operation, du skal have
  • Hvilken side der skal opereres
  • Hvorvidt du lider af nogen form for allergi, eller om der er andre særlige hensyn, der skal tages
  • Hvornår du sidst har fået noget at spise
Spørgsmålene skal besvares af hensyn til patientsikkerheden.

Tid til operation

Når du er klargjort i forberedelsesrummet, følges du ind på operationsstuen. Hvis du ikke selv kan gå, køres du herind. Herefter bliver du lagt på et operationsleje. 

Sygeplejersken måler dit blodtryk, sætter elektroder på din brystkasse til overvågning af din hjerterytme, måler iltindholdet i dit blod og lægger et drop.

Derefter sprøjter sygeplejersken bedøvelsen ind, enten via et drop eller en nål – alt efter hvilken slags bedøvelse, der er aftalt. 

Efter operationen

Når operationen er overstået, vækkes du, såfremt du har modtaget fuld bedøvelse. Herefter hjælpes du over i en seng og kørt til opvågningsafsnittet.



Redaktør