Undersøgelse for lussingesyge

Hvad er lussingesyge?
Lussingesyge kaldes også parvovirus eller den 5. børnesygdom. Infektionen forårsages at en virus, der spredes ved tæt kontakt mellem mennesker, fortrinsvis med luftvejssekret (spyt og host). Inkubationstiden (tiden fra smitte til sygdommen opstår) er ca. 10 dage. Smittede personer kan smitte andre i ca. 1 uge, og det sker inden de eventuelt selv får hududslæt, men herefter er de smittefrie. Cirka halvdelen af de smittede vil dog aldrig få synlige symptomer. Sygdomsforløbet hos børn vil typisk være let feber samt et rødt kløende udslæt på begge kinder (heraf navnet "lussingesyge"). Udslættet kan sprede sig til arme, ben og krop. Man kan få infektionen hele året, men risikoen er specielt stor under en epidemi, hvor mange er smittede. Smittes fosteret i livmoderen, kan virus forårsage blodmangel, der kan medføre spontan abort eller fosterdød.

Hvem bør undersøges nærmere med en blodprøve?
Gravide der har været i direkte kontakt med personer udsat for, eller med “lussingesyge”, og gravide der selv har tegn på lussigesyge (feber, udslæt eller ledsmerter), bør få foretaget en blodprøveundersøgelse hos deres læge.

Ved blodprøven kan det afklares om personen:

1. tidligere har haft sygdommen, og derfor fremover er beskyttet (er immun)

2. ikke tidligere har haft sygdommen, og dermed er modtagelig for smitte; det kan da være nødvendigt at gentage prøven efter 2-3 uger

3. har en infektion, der kræver nærmere undersøgelse

Der kan være en øget risiko for at blive smittet med lussingesyge, hvis man arbejder i daginstitutioner, er dagplejemor, eller selv har små børn.

Hvis du arbejder med børn (børneinstitution, skole, dagpleje), og der er påvist lussingesyge på dit job, bør du fraværsmeldes, og hos din egen læge have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, er du i fortsat risiko for at blive smittet og bør fortsat være fraværsmeldt, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Det vil ofte være indtil 6 uger efter seneste tilfælde af sygdommen er konstateret på arbejdspladsen.

Hvis der er påvist lussingesyge på din ægtefælles job, eller i dit barns institution, skal du have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, bør du evt. have undersøgt en blodprøve hver 2. uge, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Der er ikke grund til, at du bliver fraværsmeldt eller holder dine børn hjemme.

Hvis du allerede ved, at du tidligere har haft lussingesyge, eller kan det ses i blodprøven, er videre kontrol eller fraværsmelding ikke nødvendig, fordi du er immun.

Hvad skal der ske, hvis den gravide får lussingesyge?
Gravide der får påvist smitte med lussingesyge, vil blive henvist til fødestedet. Man vil her følge graviditeten med ultralydsundersøgelser.

Risiko for infektion hos fosteret er lille!

Smittes fosteret i livmoderen, er der en lille risiko for, at virus kan forårsage blodmangel. Blodmanglen kan svinde af sig selv, eller efter behandling, men kan også medføre spontan abort eller fosterdød. Der er ikke påvist risiko for medfødte skader hos de fostre, der har haft parvovirus B19 infektion.


Redaktør