Smertelindring under fødslen

​Her kan du læse om de forskellige former for smertelindring, som vi kan tilbyde dig

​​Du kan forberede dig

Smerter under fødslen kan opleves anderledes end andre smerter, fordi man ved, hvorfor de er der, og at de betyder, at barnet er på vej. Nogle kvinder oplever smerten som mindre end forventet, og andre oplever den værre end forventet. Mange kvinder, der skal føde for første gang, har kun sjældent eller måske aldrig oplevet en sådan smerte før. Det er derfor vigtigt at forberede sig. Forberedelsen kan være af både mental og fysisk karakter.

God fysisk form

Det er godt at være i god fysisk form op til en fødsel, fordi fødslen kræver udholdenhed. Gymnastik, yoga, cykling eller svømning kan være udmærkede former for motion, når man er gravid. Du kan forberede dig mentalt ved at orientere dig om, hvad der sker og kan ske under en fødsel, og du kan forberede dig på, hvad du vil gøre, når veerne kommer. En anden vigtig ting er at få talt om eventuelle bekymringer eller tvivlsspørgsmål med jordemoderen.

Et tæt og godt samarbejde med jordemoderen er væsentligt for, hvordan fødslen opleves. Jordemødre er vant til hurtigt at få en fornemmelse af den fødende kvinde og hendes mand, samt deres ønsker og forventninger. Hjælp gerne jordemoderen ved at fortælle hende om dine/jeres forestillinger, forventninger eller bekymringer.

Smertelindring

Steriltvandspapler​
Cocktail
Lattergas
Ilt​​
Akupunktur
Epiduralblokade
Pudendusblokade
Lokalbedøvelse i mellemkød og skede​​

Steriltvandsp​apler

Steriltvandspapler virker lindrende på smerter over lænden eller foran over skambenet. Steriltvandspapler er ikke medicin, men sterilt vand, der sprøjtes ind under huden. Det gør, at smerteimpulserne til hjernen mindskes. Lige når steriltvandspaplerne lægges, svier det og gør ondt som bistik. Den sviende smerte forsvind​er efter ca. 30 sekunder. Effekten af steriltvandspaplerne varer 1–2 timer.​

"Cocktail"

Cocktailen er sammensat af smertestillende og muskeafslappende medicin,og er en blandig ,der kan bruges tidligt i fødslen. Den findes både som lille og stor cocktail. 

Den lille coctail er uden morfin,den store er med morfin.

Hvis du får den store cocktail skal du blive i afdelingen.

​Virkning: Morfinen tager toppen af ve-smerterne, men fjerner dem ikke helt. Morfin virker sløvende og gør, at man slapper mere af. Ofte kan man få hvilet / sovet et par timer og derved få mere energi til resten af fødslen.

Bivirkninger: Morfin kan give kvalme og opkastning samt hudkløe. Fødes barnet kort tid efter, at moderen har fået morfin, kan barnet få vejrtrækningsbesvær. Vi giver da noget medicin, som ophæver morfinens virkning. Børn, hvis mødre har fået morfin, kan være en smule mere sløve de første dage, og det kan tage lidt længere tid at komme godt i gang med amningen. For at undgå bivirkninger hos barnet, giver vi ikke morfin ikke, hvis vi vurderer, at der er mindre end 4 timer til barnet bliver født.  

Latte​rgas

Lattergas er en lugtfri luftart, der inhaleres gennem en maske, som holdes foran mund og næse. Du mærker virkningen efter to – tre dybe vejrtrækninger. Virkningen stopper straks masken ikke længere bruges.
Lattergas kan bruges i alle faser af fødslen - undtagen presseperioden.

​Virkning: Lattergas virker afslappende og let smertestillende, og understøtter samtidigt den gode dybe vejrtrækning, som afspænder kroppen under veerne.

Lattergassen påvirker ikke barnet og veerne.

Bivirkninger: Enkelte fødende oplever kvalme og opkastning. Nogle oplever, at den afslappende virkning gør dem opstemte eller nedtrykte.

Nogle synes det føles ubehageligt at trække vejret igennem en maske, specielt i begyndelsen. 

Ilt

I stedet for lattergas, kan man inhalere ren ilt i masken. Ilten i sig selv virker ikke smertelindrende. Når moderen inhalerer ilt, får barnet også mere ilt. At trække vejret i masken kan hjælpe moderen til bedre at kunne trække vejret roligt.

Akupunktur

Med akupunktur kan man ændre den fødendes oplevelse af smerte. Hvis smerten flytter sig under fødslen, kan man ved at flytte nålene til nye punkter søge at lindre smerten på ny.

​Alle fødende med en normal graviditet kan få akupunktur. 

Akupunktur kan også anvendes for at opnå andre virkninger; f.eks. afslapning, stimulation af veer og som lokalbedøvelse ved syning af bristninger efter fødslen. Akupunktur kan også bruges, hvis moderkagen ikke vil løsne sig efter fødslen.

Virkning: Ligesom med andre former for smertelindring kan virkningen opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Du kan ikke forvente at blive helt fri for smerter. Akupunktur kan kombineres med anden smertelindring, f.eks. badekar eller lattergas.

Bivirkninger: Enkelte sveder eller bliver svimmel - specielt hos fødende der har nåleskræk. Akupunktur kan give små blå mærker, hvor nålene har siddet. De er ufarlige og forsvinder igen. Akupunktur påvirker ikke barnet.​

Epiduralblokade

En epiduralblokade er en lokalbedøvelse af de smerteførende nervetråde fra livmoderen. Disse nervetråde kommer fra ryggen, hvor blokaden lægges mellem ryghvirvlerne, uden for selve rygmarven.

Stort set alle kvinder kan få epiduralblokade. Der findes dog nogle få tilstande og sygdomme, hvor det ikke kan lade sig gøre. Det afgøres af en læge. Hos enkelte kvinder kan det vise sig at være umuligt at få anlagt epiduralblokaden. Blokaden anlægges af en anæstesilæge.

Hvordan foregår det? Inden blokaden bliver lagt, måles dit blodtryk, og du får lagt et drop til væske og medicin, fordi epiduralblokaden kan give et blodtryksfald, som behandles med væske og evt. medicin i droppet.​

Barnet overvåges med hjertelydskurve (CTG), som registrerer barnets puls og veerne på en strimmel.

Mens blokaden bliver lagt, skal du sidde op med krum ryg eller ligge på siden afhængigt af, hvad anæstesilægen anbefaler. Det er nødvendigt at sidde eller ligge helt stille, mens blokaden lægges, for at undgå at stikke hul på den hinde, som omgiver rygmarv og spinalvæske.

Før blokaden lægges, steriliseres og lokalbedøves huden, hvor epiduralblokaden skal lægges.

Når lokalbedøvelsen virker, indfører anæstesilægen en tynd plastik-slange (epiduralkateter) gennem en nål til det rum (epiduralrummet), hvor de smerteførende nervetråde ligger.

Herefter fjernes nålen, og epiduralkateteret sættes fast på ryggen med plaster. Den smertestillende medicin, der består af en blanding af lokalbedøvelse og morfinlignende medicin, vil derefter kontinuerligt under resten af fødslen løbe ind i epiduralkateteret ved hjælp af en lille pumpe.

Den smertestillende virkning indtræder efter 10-20 minutter.

Virkning: De fl​este fødende vil opleve, at veerne kun mærkes svagt efter epiduralblokaden er lagt. Ofte vil man mærke en sovende eller prikkende fornemmelse på mave og lår. En epiduralblokade virker bedst på de smerter, der kommer fra livmoderen i den fase af fødslen, hvor livmodermunden udvider sig – og i mindre grad på de smerter, der skyldes udspiling af skeden og bækkenbunden under den sidste del af fødslen. Derfor vil de fleste opleve, at veerne igen kan mærkes mere, når barnet bevæger sig ned gennem bækkenet i slutningen af fødslen.

Bivirkninger

​Blodtrykket kan falde

Blodtrykket falder ofte i forbindelse med, at blokaden begynder at virke. Derfor måles dit blodtryk hyppigt den første halve time efter, epiduralblokaden er lagt. Blodtryksfald behandles hurtigt med væske og evt. medicin i droppet.

Nedsat kraft i benene

Epiduralblokaden kan bedøve de nervetråde, der forsyner musklerne i benene, hvilket kan give slaphed i benene. Derfor skal du altid have støtte, når du skal op at stå.

Hudkløe

Den morfinlignende medicin, der gives gennem epiduralkatetret, kan give hudkløe. Det er sjældent så generende, at det skal behandles.

Problemer med vandladning

Nogle fødende med epiduralblokade kan selv mærke, når blæren er fuld og lade vandet – andre har svært ved det. Hvis du ikke selv kan lade vandet tilstrækkeligt, tømmer jordemoderen blæren med et kateter.

Feber

Epiduralblokade kan give feber. Risikoen for feber er 4 gange større end for de, der ikke har epiduralblokade. Ved høj feber vil man ofte vælge at behandle med panodil og antibiotika, da feber også kan skyldes en infektion i livmoderen. I nogle tilfælde vil man også behandle barnet med antibiotika efter fødslen.

Indvirkning på fødslens forløb

Epiduralblokaden kan forlænge varigheden af fødslen, og det er ofte nødvendigt at give ve-stimulerende medicin. Der er muligvis lidt større risiko for, at barnet må hjælpes ud med sugekop, men der er ikke øget risiko for kejsersnit.

Hovedpine
1-2 procent får hovedpine efter epiduralblokade. Hovedpinen kan være meget kraftig og kommer typisk 1-3 dage efter fødslen. Hovedpinen forstærkes oftest, når man rejser sig op, og skyldes udsivning af spinalvæske i epiduralrummet. I halvdelen af tilfældene svinder hovedpinen ved sengeleje og ved at man drikker rigeligt væske. Hvis hovedpinen er uændret efter ca. 2 døgn, behandles hovedpinen effektivt ved indsprøjtning af dit eget blod i epiduralrummet. Det er vigtigt, at du henvender dig til barselafsnittet eller fødegangen, hvis hovedpinen kommer efter, du er gået hjem.

Nerveskader

Forbigående føleforstyrrelser i form af snurrende fornemmelser, nedsat følesans eller smerter i et område på benet eller hoften kan forekomme, men generne forsvinder af sig selv i løbet af dage eller uger. Blivende føleforstyrrelser er ekstremt sjældne.

Rygsmerter

Rygsmerter kan forekomme uanset om der har været anvendt epiduralblokade eller ej.​

Andre ekstremt sjældne men mere alvorlige komplikationer

Epiduralblokade kan meget sjældent utilsigtet give en for kraftig blokade, fordi lokalbedøvelsesmidlet er blevet sprøjtet delvist eller helt ind i den væske som rygmarven ligger i.

I andre mere alvorlige tilfælde kan der opstå infektioner eller blødninger i epiduralrummet. Disse komplikationer kan medføre feber, smerter, føleforstyrrelser og nedsat kraft i benene. Komplikationerne kan medføre operation og/eller langvarig behandling med antibiotika for at hindre varige skader.​

Pudendusblokade

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der anlægges af jordemoderen i presseperioden. Der indsprøjtes lokalbedøvende medicin i hver side af skeden. Nålen føres op i et beskyttelsesrør til det sted i skeden, hvor bedøvelsen skal lægges.

Det tager cirka 10 – 30 sekunder at anlægge den i hver side, og bedøvelsen virker 1 – 2 timer.

Medicinen virker ved at bedøve pudendusnerven, der forsyner mellemkødet og den nederste del af skeden med nervebaner.​

Fordi pudendusblokaden bedøver mellemkødet, er det sværere at holde p​resset tilbage ,når hovedet bliver født og det kan betyde at mellemkødet brister.

Derfor bruges pudendusblokaden ikke så ofte mere.​

Virkning: Bedøvelsen mindsker den fornemmelse af udspiling og smerte der kommer, når barnets hoved passerer igennem skedeåbningen. Blokaden virker også, hvis man vælger at lægge et klip i mellemkødet til allersidst i fødslen, og den virker ved eventuel syning efter fødslen.

​Bivirkninger: Lægges blokaden for tidligt i presseperioden, kan kvinden have svært ved at mærke pressefornemmelsen og får dermed svært ved at bruge en god presseteknik. Pudendusblokaden kan også i nogle tilfælde gøre veerne svagere.​

Bedøvelsen kan strække sig ud i benene og give en sovende fornemmelse. I sjældne tilfælde kan den give problemer med at støtte på benene i 1–2 timer efter anlæggelsen. 

Blokaden påvirker ikke barnet.

Lokalbedøvelse i mellemkød og skede

​Lokalbedøvelsen virker kun lige der, hvor den lægges. Der indsprøjtes lokalbedøvelse i mellemkødet og i skeden med en tynd kanyle. Bedøvelsen virker med det samme. Den kan bruges i stedet for pudendusblokade, hvis der er behov for at anlægge et klip i mellemkødet til allersidst i fødslen, og den kan anlægges efter fødslen, hvis der er behov for at sy en bristning.

Vi håber, at du med denne side føler dig godt informeret om de forskellige muligheder for smertelindring i fødselsforløbet – både hjemme og senere på fødegangen​

Redaktør