Faderskab og forældremyndighed

​Uanset om du er enlig, samlevende eller gift, skal faderskabet til dit barn fastslås for at sikre barnets rettigheder i forhold til faderen. Er I gift, sker det automatisk.

Om faderskab og forældremyndighed​

Hvis I er gift, bliver faderskabet automatisk registreret efter fødslen. Det betyder at I automatisk har fælles forældremyndighed over barnet. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage sig noget.
Hvis I ikke er gift, skal I selv fastslå faderskabet, senest 14 dage efter fødslen. Faderskabet registreres ved at udfylde en elektronisk "Omsorg- og ansvarserklæring" via borger.dk. I logger på med jeres NemID. 


På borger.dk kan I også læse, hvilke bilag der er relevante for registreringen. Ved registreringen skriver I under på, at I vil tage omsorg og ansvar for barnet, og det betyder, at I har fælles forældremyndighed.​​

Fødselsanmeldelse

Efter fødslen anmelder jordemoderen barnets fødsel til myndighederne. Det sker digitalt.

Redaktør