Fødselsdepression

Det er helt normalt at reagere kraftigt på den store omvæltning det er, at blive forælder. Vær dog opmærksom på symptomerne, hvis de varer ved.

Det kan være overvældende at blive forældre, og du kan opleve forskellige reaktioner efter fødslen. Det nye ansvar, manglende søvn eller et uroligt barn kan f.eks. fremkalde tudeture de første par uger. Det er helt normalt.

​​​Men hvis du i en længere periode føler dig trist og modløs, græder meget, er uendelig træt uden at kunne sove eller føler en uforklarlig angst, kan du have en fødselsdepression. 

Hvis du oplever nogle af symptomerne, kan du tale med din egen læge eller sundhedsplejersken. 10-15 procent af alle mødre og 5-8 procent af alle fædre får en fødselsdepression.​

Læs mere om humørsvingninger efter fødslen på Sundhed.dk her​




Redaktør