Barselsafsnit

​På Barselsafsnittet kan du blive indlagt sammen med din partner og jeres barn efter fødslen.

Du kan blive indlagt med dit barn​ eller føde ambulant

Når du føder på Bornholms Hospital, kan du blive indlagt på vores Barselsafsnit. Nogle gange, når der er plads, er der mulighed for, at din partner overnatter. 

​Du kan også føde ambulant. Når du føder ambuIant, betyder det, at du vælger at tage hjem direkte fra fødestuen. De fleste er dog normalt indlagt i et til to døgn, og er så klar til at tage ​hjem.

​Hvis du og jeres nyfødte har behov for at være indlagt i længere tid, for eksempel hvis amningen ikke fungerer, kan det også lade sig gøre. ​

Tag hensyn til de nye forældre, når I besøger Barselsafsnittet​

Der er fri besøgstid i Barselsafsnittet, men vi anbefaler at I styrer det selv.

​Det er vigtigt at besøgende tager hensyn til de nybagte forældre og deres nye barn/børn, så de får mulighed for at hvile sig og få amningen i gang.

Redaktør