Hvis graviditeten afviger fra det normale

​Influenza H1N1(også kaldet svineinfluenza)


Der sker hele tiden justeringer omkring denne influenza hvorfor vi vil anbefale at du holder dig underrettet igennem Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Helt overordnet handler det om at begrænse al form for smitte hvorfor nedenstående anbefalinger er gode at følge:

Husk at væske hænder hyppig og grundigt, dette gælder alle i familien.

Host/nys i ærmet, derved forhindre man at sprede virus ud i lokalet.

Undgå kontakt med personer med influenzasymptomer. - Og bliv hjemme hvis du selv føler dig sløj.

Hvis der opstår behov for kontakt til jordemoderen, beder vi dig kontakte os pr telefon.
Hvis det drejer sig om almindelig kontrolundersøgelse bør denne udsættes til du er rask men opstår der noget akut skal du selvfølgelig kommer til kontrol.  Vi vil  modtage dig over skadestuen hvor der er indrette specielt rum til den slags undersøgelser. 
Skulle du gå  i fødslen mens du er syg vil personalet tage alle de nødvendige forholdsregler og du/i vil blive isoleret på en enestue.

Graviditetssukkersyge

1-2% af gravide har en forstyrrelse i sukkerstofskiftet ("graviditetssukkersyge"), som eventuelt kan medføre komplikationer hos mor og barn. Gravide med særlig risiko bør derfor undersøges.

Hvorfor er det vigtigt at finde en eventuel graviditetssukkersyge?
Sukkersygen kan som regel ikke mærkes af den gravide.

Sukkersygen kræver ekstra kontrol og behandling, da der er øget risiko for komplikationer som for eksempel svangerskabsforgiftning. Ved ubehandlet/dårlig reguleret sukkersyge kan barnet, som følge af det høje blodsukker, blive meget stort.

Det nyfødte barn kan få lavt blodsukker og gulsot, som kræver særlig behandling.

Sukkersygen forsvinder næsten altid efter fødslen, men der er øget risiko for senere at få rigtig sukkersyge. Der tilbydes derfor kontrol efter fødslen.

Hvis du har en af følgende risikofaktorer, bør du undersøges for graviditetssukkersyge

  • Tidligere graviditetssukkersyge
  • Sukker i urinen
  • Sukkersyge hos forældre, bedsteforældre, søskende eller egne børn
  • Overvægt før graviditeten (udregnet efter Body Mass Index)
  • Har tidligere født et barn på 4500 gram eller mere

Hvordan foregår undersøgelsen?

​Du skal spise almindelig fuldkost de sidste 4 dage før undersøgelsen.

Du skal være fastende fra kl. 22 aftenen før undersøgelsen – dvs. du må ikke spise, ryge eller tygge tyggegummi. Du må gerne børste tænder og drikke 1-2 glas vand.

Når du møder til undersøgelsen, vil der blive taget en  blodprøve til bestemmelse af dit blodsukker. Herefter skal du drikke en sukkerholdig drik tilsat citronsaft. To timer senere tager vi en ny blodprøve. ​I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gentage undersøgelsen senere i graviditeten.

Kontrol og behandling af graviditetssukkersyge

Hvis der påvises graviditetssukkersyge, aftales der tid til en samtale.

Herefter vil du blive henvist til Rigshospitalet, hvorfra du vil blev fulgt igennem resten af graviditeten.

Der vil en diabetessygeplejerske informere dig om baggrunden for og konsekvenserne af graviditetssukkersyge.

Du vil blive oplært i at måle dit eget blodsukker (normalt 4 gange om dagen, 2 dage om ugen).

En diætist vil tale med dig om din kost og fortælle, hvordan du skal spise i resten af graviditeten.

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at behandle med insulin.

Du vil blive tilbudt løbende undersøgelser og fødsel på Rigshospitalet. Du og dit barn har behov for at blive fulgt tæt i de første dage efter fødslen, da jeres blodsukker skal tjekkes.

Der tages blodsukker på barnet efter fødslen.

Efter fødslen kan du normalt ophøre med diæt og insulin. Dit blodsukker kontrolleres i 2-4 dage.

Kontrol efter fødslen

Du får tid til en glukosebelastning ca. 2 måneder efter fødslen.

Da der vil være en øget risiko for at du senere i livet udvikler sukkersyge, tilbydes du herefter en blodsukkerkontrol ca. hvert år.

Hvis barnet skønnes at være for lille.

Hvis din jordemoder eller din læge har mistanke om, at fosteret er mindre end forventet eller, fordi der er forhold i din graviditet, kunne medføre en risiko for væksthæmning hos fosteret, vil du blive anbefalet at få foretaget en scanning.

Hvordan bestemmes fosterets vægt ved en scanning ?

Fosteret måles (hovedbredde og –længde, maveomkreds og længde af lårbensknoglen). På baggrund af disse mål kan vi bestemme fosterets vægt.

Er vægtbestemmelsen sikker?

Ligesom når jordemoderen eller lægen skønner fosterets vægt ved at føle på maven, vil det dreje sig om et vægtskøn. Det er, fordi der altid vil være en vis usikkerhed på målingerne.

Hvad kan årsagen være til at barnet er lille?

Der kan være mange grunde til at fosteret er mindre end normalt.

En af de væsentligste grunde er arveligt bestemte. Nogle helt normale børn fødes med en lav fødselsvægt. Måske er moderen eller faderen også født med lav fødselsvægt. Det er ganske ufarligt, vi skal blot sikre os, at fosteret tager normalt på i resten af graviditeten.

Ofte kan det dreje sig om forhold ved moderkagen, der gør at fosteret ikke får tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer.

Imidlertid kan der være en række årsager hos moderen, der gør at fosteret ikke tager på, som det skal.

Det kan dreje sig om forskellig sygdomme (f. ex. forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, forskellige kroniske lidelser), tobaksrygning eller infektioner.

Der kan også være forhold hos fosteret, der gør at det ikke vokser normalt. I tvillingegraviditeter vil de to børn ofte være mindre, end hvis der kun var ét barn. Ved sygdomme hos fosteret vil det ofte ikke vokse normalt. Derfor vil vi altid lave en grundig gennemscanning, når vi finder et foster, der er væksthæmmet.

Hvad betyder det, når fosterets vægt skønnes mindre end normalt?

Det kan være tegn på, at fosteret ikke får den forsyning af næringsstoffer, det skal have.

Hvad skal der ske i resten af graviditeten?

Første gang vi ser, at fosteret er mindre end normalt, er det et tegn til os, om vi skal være ekstra opmærksomme. Det betyder, at du vil blive kontrolleret resten af graviditeten med tilvækstscanninger hver 14. dag, så vi kan sikre os, at fosteret tager på, selvom det er lille. Endvidere kan der blive tale om undersøgelser, hvor vi registrerer fosterets hjertelyd (CTG). Alle disse undersøgelser er med til at sikre os, at fosteret har det godt.

Hvad kan jeg selv gøre?

Du skal selv være opmærksom på, om at barnet bevæger sig, som det plejer. De fleste børn har en døgnrytme, hvor de bevæger sig på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer i løbet af dagen. Hvis du en dag ikke har mærket barnet, som du plejer, skal du til vagthavende jordemoder.

For dem der dyrker megen og anstrengende motion, kan vi anbefale, at man i resten af graviditeten afholder sig fra dette.

For nogle vil vi anbefale sygemelding.

Hvis du ryger, vil vi stærkt anbefale, at du ophører med dette. Har du brug for hjælp til rygestop, kan du tale rygestop med din jordemoder. Eller du kan henvende sig hos Bornholms Regionskommune, hvor der udbydes rygestopkursus.

Skal jeg spise mere mad?

Hvis du spiser en sund og varieret kost, hjælper det ikke på fosterets vækst, at du spiser mere, end hvad du har lyst til.

Kommer jeg til at skulle føde før tiden?

Generelt har fosteret bedst af at blive i din mave indtil terminen – og sådan er det også for langt de fleste fostre, der er skønnet mindre end normalt.

I nogle få tilfælde vil vi skønne, at fosteret har bedst af at blive født før tiden, fordi det ikke får tilstrækkelig næring. Der vil være tale om en nøje afvejelse af risikoen for at blive født før tiden, sammenholdt med risikoen for at blive i livmoderen og ikke få tilstrækkeligt med næringsstoffer. Når vi skønner at risikoen ved at blive i livmoderen er større end risikoen ved at blive født for tidligt vil vi anbefale, at du bliver forløst. Hvis det bliver aktuelt, vil I undervejs blive nøje informeret og medinddraget i denne beslutning. Hvis vi skønner forløsning før tiden kan blive aktuel, vil vi tilbyde dig et præparat (Celeston), der kan være med til at modne barnets lunger.

Lussingesyge / Parvovirus

​​Hvad er lussingesyge?
Lussingesyge kaldes også parvovirus eller den 5. børnesygdom. Infektionen forårsages at en virus, der spredes ved tæt kontakt mellem mennesker, fortrinsvis med luftvejssekret (spyt og host). Inkubationstiden (tiden fra smitte til sygdommen opstår) er ca. 10 dage. Smittede personer kan smitte andre i ca. 1 uge, og det sker inden de eventuelt selv får hududslæt, men herefter er de smittefrie. Cirka halvdelen af de smittede vil dog aldrig få synlige symptomer. Sygdomsforløbet hos børn vil typisk være let feber samt et rødt kløende udslæt på begge kinder (heraf navnet "lussingesyge"). Udslættet kan sprede sig til arme, ben og krop. Man kan få infektionen hele året, men risikoen er specielt stor under en epidemi, hvor mange er smittede. Smittes fosteret i livmoderen, kan virus forårsage blodmangel, der kan medføre spontan abort eller fosterdød.

Hvem bør undersøges nærmere med en blodprøve?
Gravide der har været i direkte kontakt med personer udsat for, eller med “lussingesyge”, og gravide der selv har tegn på lussigesyge (feber, udslæt eller ledsmerter), bør få foretaget en blodprøveundersøgelse hos deres læge.

Ved blodprøven kan det afklares om personen:

1. tidligere har haft sygdommen, og derfor fremover er beskyttet (er immun)

2. ikke tidligere har haft sygdommen, og dermed er modtagelig for smitte; det kan da være nødvendigt at gentage prøven efter 2-3 uger

3. har en infektion, der kræver nærmere undersøgelse

Der kan være en øget risiko for at blive smittet med lussingesyge, hvis man arbejder i daginstitutioner, er dagplejemor, eller selv har små børn.

Hvis du arbejder med børn (børneinstitution, skole, dagpleje), og der er påvist lussingesyge på dit job, bør du fraværsmeldes, og hos din egen læge have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, er du i fortsat risiko for at blive smittet og bør fortsat være fraværsmeldt, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Det vil ofte være indtil 6 uger efter seneste tilfælde af sygdommen er konstateret på arbejdspladsen.

Hvis der er påvist lussingesyge på din ægtefælles job, eller i dit barns institution, skal du have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, bør du evt. have undersøgt en blodprøve hver 2. uge, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Der er ikke grund til, at du bliver fraværsmeldt eller holder dine børn hjemme.

Hvis du allerede ved, at du tidligere har haft lussingesyge, eller kan det ses i blodprøven, er videre kontrol eller fraværsmelding ikke nødvendig, fordi du er immun.

Hvad skal der ske, hvis den gravide får lussingesyge?
Gravide der får påvist smitte med lussingesyge, vil blive henvist til fødestedet. Man vil her følge graviditeten med ultralydsundersøgelser.

Risiko for infektion hos fosteret er lille!

Smittes fosteret i livmoderen, er der en lille risiko for, at virus kan forårsage blodmangel. Blodmanglen kan svinde af sig selv, eller efter behandling, men kan også medføre spontan abort eller fosterdød. Der er ikke påvist risiko for medfødte skader hos de fostre, der har haft parvovirus B19 infektion.

​​
Redaktør