Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Samarbejde på tværs

Kolleger og ledere var mødt talstærkt op, da der var præsentationsdag på Bornholms Sygeplejerskole i slutningen af oktober. Her præsenterede medarbejdere fra Døgnplejen, Bornholms Pleje Center og Bornholms Hospital en række forslag, som kan forbedre forløbet mellem hospital og hjem for patienter og borgere.

Humøret var højt hos de 22 kursister efter, at de havde præsenteret deres forslag for kolleger og ledere i kommunen og på hospitalet. Fra alle sider var der rosende ord og positive kommentarer til de fire forslag, som grupperne havde arbejdet sig frem til. Forslagene skal forbedre forløbet mellem hospital og hjem for patienter og borgere, og de er resultatet af et fælles kompetenceudviklingsforløb på tværs af sektorer og faggrænser.

Bedre sammenhæng
Målet for det fælles udviklingsforløb for kommunens og hospitalets ansatte har været, at patienter og borgere gerne skal opleve et mere sammenhængende forløb mellem de to sektorer.

Udover sektorsamarbejdet er der også blevet arbejdet på tværs af faggrænser mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeur, og resultatet af dette tværfaglige og tværsektorielle samarbejde har som nævnt skabt nogle meget spændende forbedringsforslag. 

De fire grupper havde valgt følgende temaer:

Gruppe 1: Forebyggelse af genindlæggelse af den kroniske medicinske patient/borger. 

Gruppe 2: Tværsektorielt elektronisk medicinskema.

Gruppe 3: Hvordan kan den kommunikative overgang mellem de forskellige sektorer forbedres, så borgerne sikres et sammenhængende træningsforløb.

Gruppe 4: Den gode udskrivelse.


Se billeder fra præsentationsdagen her.



(Hvis du vil se større billeder, kan man trykke på det lille ikon nederst til højre, og derefter trykke på det grå fremviserfeltet)
Redaktør
Henrik Bøgh Vinther
Email 7m07QAaw@3pm.regionh.dk