Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Beplantning af område rundt om heliport

Området rundt om heliporten beplantes i november og området beplantes med lave fyr, 3 slags pil og lægeplanter. Beplantningen sker for at reducere støv- og vindgener i nærheden af heliporten, når den er i brug. Her har vi ikke mindst de nærmeste naboer i tankerne.


Op til indvielse af heliporten blev plateauet ved flyvepladsen tilsået med græs og skråningerne beplantet med ”contoneaster”(=skogsholm).

Turen er nu kommet til resten af det omkringliggende område. Iflg. lokalplan nr. 038 skal området beplantes med lave fyr, 3 slags pil og lægeplanter.

Allerede i begyndelsen af oktober blev stierne mellem de udlagte bede tilsået med græsfrø. Græsfrøene er revet ned i jorden. Frøene forventes at spire og græstæppet skulle kunne anes i løbet af 14 dage. De tilsåede arealer, der ikke bliver grønne, vil blive eftersået i foråret.

De udlagte bede beplantes med buske og træer. Ved foden af skråningerne plantes lave fyr og lave piletræer(=rosmarinpil). I de øvrige udlagte bede plantes lave fyr, forskellige slags piletræer og lægeplanter. Langs Møllestien vil der i de 3 bede blive plantet kaspisk dugpil i det nordligste bed, gråpil i det midterste bed og endelig lave fyr på hjørnet af Møllestien og Galløkkevej.

Beplantningen sker for at reducere støv- og vindgener for de personer, der befinder sig i nærheden af heliporten, når den er i brug. Her har vi ikke mindst de nærmeste naboer i tankerne.

Efter samråd med Vej & Park sker beplantningen i november for at sikre den størst mulige effekt af beplantningen.

Vi beklager de støv- og vindgener, der må opstå indtil beplantningen af området er færdigafsluttet i november.

Peter Lundbye
Leder af Serviceområdet