Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Nærværsprojekt på Bornholms hospital

Beskæftigelsesministeriets Forebyggelsesfond har givet sin største bevilling nogensinde på 14,1 mio. kroner til et projekt, der har som mål at nedbringe sygefraværet med 10 procent. Tre afdelinger på Bornholms Hospital deltager i det toårige projekt.

Bornholms Tidende skrev følgende artikel 23.09-2009


Mere Nærvær skal give mindre sygefravær.

Beskæftigelsesministeriets Forebyggelsesfond har givet sin største bevilling nogensinde på 14,1 mio. kroner til et projekt, der har som mål at nedbringe sygefraværet med 10 procent. Tre afdelinger på Bornholms Hospital deltager i det toårige projekt.

Ifølge en pressemeddelelse fra regionerne og Center for Arbejdsliv deltager SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, rengøringsassistenter og portører fra 18 forskellige arbejdspladser i seks forskellige byer i landet.
På Bornholms Hospital er det afdelingerne Intensiv og opvågning, medicinsk neurologisk afdeling samt kirurgisk afdeling, der deltager i projektet.

Forskning
Baggrunden for projektet er tidligere forskningsundersøgelser, der har vist, at dårligt arbejdsmiljø kan stå for en tredjedel af sygefraværet på arbejdspladserne.
Samtidig er det konstateret, at når arbejdspladser har fokus på motivation og nærvær, bliver trivslen blandt de ansatte større, og det skulle typisk resultere i et lavere sygefravær, fremgår det af pressemeddelelsen.

Nærværet på arbejdspladsen kan blandt andet forbedres ved at inddrage de ansatte i beslutninger og give dem mulighed for at udføre et stykke arbejde af høj kvalitet.
Der skal også være dialog om nærvær og fravær og opbygges en faglig stolthed, så de ansatte har lyst til at gå på arbejde, beskrives det.
I løbet af perioden vil projektets ansvarlige desuden mødes med mindre grupper af de ansatte på de deltagende arbejdspladser og tale om hvilke udfordringer, der findes på deres arbejdspladser.
Sammen med eksperter fra Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut, Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter skal de finde løsninger på problemer, som forårsager et dårligt og fjernt arbejdsklima.

Nye Ideer

Det er også intentionen at bruge de gode erfaringer, der findes ude på arbejdspladserne, og der vil også løbende bliver afprøvet nye ideer. Forhåbningen er så, at de gode resultater kan spredes til mange andre arbejdspladser i sundhedssektoren.
Ud over Bornholms Hospital deltager Hammel Neurocenter, Regionspsykiatrien og Regionshospitalet i Herning, Regionspsykiatrien i Horsens, Regionshospitalet i Viborg samt Aarhus sygehus.


Har du spørgsmål omkring projektet kan du tage kontakt til nedenstående:

Kontakt oplysninger for Bornholms hospital

Oversygeplejerske Lajla Vang Tlf. 5690 9325 Mail:
lajla.vang@boh.regionh.dk
Leder af Diagnostisk Enhed
Curt Sten    
Tlf. 5690 9152 Mail:
Curt.sten@boh.regionh.dk