Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forplejning

Når du er indlagt på Bornholms Hospital har du mulighed for at sammensætte din egen kost ud fra den menu, der bliver tilbudt. Vi tilstræber en varieret og sund menu, som giver dig energi nok til at komme godt igennem din indlæggelse

 

Forplejning til pårørende
Såfremt du som pårørende ønsker at spise på afdelingen, kan du købe spisebilletter i kiosken til hhv. morgen-, middags- og aftensmåltidet, som serveres i afdelingen.
Spisebilletterne til middags- og aftenmåltidet skal købes og afleveres til afdelingen inden kl. 10.00.

Indlagte fædre kan købe spisebilletter på Fødeafdelingen.

Morgenmad
Mellem klokken 07:30 og 09:00 serveres morgenmåltidet, der kan sammensættes efter eget valg blandt traditionelle morgenmadsprodukter såsom, øllebrød, havregrød, surmælksprodukter, rug- og franskbrød, boller, marmelade og ost m.m.

Middagsmad
Mellem klokken 11:30 og 13:00 serveres dagens varme måltid, hvor der er mulighed for at vælge mellem 2 varme retter hvoraf den ene er traditionel ret og den anden lidt mere moderne. Derudover kan der vælges mellem dessert, suppe, råkost m.m. efter den gældende menuplan.

Aftensmad
Mellem klokken 17:00 og 19:00 serveres dagens kolde måltid, der består af smurte snitter, suppe, råkost m.m. efter den gældende menuplan.

Mellemmåltider
Mellem hovedmåltiderne er der mulighed for at få serveret mellemmåltider, der kan bestå af kolde drikke, koldskål, kage, frugt, brød, sandwich m.m.

Kiosk
Det er endvidere også muligt at købe sandwich, salater og snacks i hospitalets kiosk i forhallen ved hospitalets hovedindgang.

Udenfor kioskens åbningstider er det muligt at købe varme og kolde drikke samt slik i automater ved kiosken.

Læs mere om kiosken her