Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Regionens forløbsprogrammer

Forløbsprogrammer for kroniske patienter i Region Hovedstaden er et regionalt projekt, som kører på alle regionens hospitaler. Projektet får økonomisk tilskud fra puljer i Indenrigs- og Sundhedsministeriet til en forstærket indsats over for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 - 2012.
For Bornholms vedkommende er der bevilget over en 1 mio. kr. til forløbsprogrammerne for kroniske syge.


Det overordnede mål med forløbsprogrammerne er at tilbyde mennesker med kronisk sygdom den bedst mulige behandling. En behandling der er sammenhængende og koordineret mellem hospitaler, kommuner og almen praksis.

Forløbsprogrammerne skal rulles ud over en treårig periode (2010-2012), hvorefter de skal køre i almindelig drift.

Konkrete mål
De konkrete mål for de kroniske patienter på Bornholm er: 

• at styrke samarbejdet mellem almen praksis, regionskommunen og Bornholms Hospital på følgende områder: 
    - tidlig opsporing og forebyggelse
    - behandling og pleje
    - opfølgning samt fælles koordinering af hensigtsmæssige forløb for patienter og borgere med KOL og type 2 diabetes..
• at sikre, at patienter og borgere er velinformerede og indgår som aktive medspillere i forhold til deres behandlings- og rehabiliteringsforløb.
• at sikre en klar og tydelig opgavefordeling mellem almen praksis, regionskommunen og hospitalet. om
• at konkretisere og kvalificere indholdet af de sundhedsfaglige tilbud i almen praksis, kommune og på hospitalet med henblik på at sikre, at patienter og borgere modtager den bedst mulige behandling uanset kontaktforhold til sundhedsvæsenet
• at fastlægge arbejdsgange og kommunikation i sektor-overgangen mellem almen praksis, hosptalet og kommunen.
• at sikre effektiv ressourceudnyttelse i den samlede opgaveløsning.
Redaktør
Henrik Bøgh Vinther
Email yQBNQAaw