Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om Kirurgisk Sengeafsnit

Kirurgisk sengeafsnit på Bornholms Hospital modtager både planlagte og akutte voksne patienter til udredning og/eller til operation af kirurgiske lidelser.
Afsnittet har 36 sengepladser fordelt på ortopædkirurgi, mavetarmkirurgi, gynækologi, fødsels-og barselspatienter.


Alle patienter fra 14 år og opefter indlægges her. Patienter under 14 år indlægges på Børneafdelingen, F1.

Til Kirurgisk sengeafsnit er der fast tilknyttet 2 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut til at varetage genoptræning, og som også medvirker ved planlægningen af udskrivelsen.

Kirurgisk sengeafsnit har desuden et Stomiambulatorium der varetages af en specialuddannet stomisygeplejerske. Her kan patienter med stomiproblemer henvende sig. Stomiambulatoriet har åbent hver 2. onsdag  i ulige uger efter aftale.

Kirurgisk sengeafsnit har et tæt samarbejde med Kirurgisk ambulatorium, Operations- og Anæstesi afsnittet samt Intensiv afsnittet.

Ved udskrivelse til eget hjem hvor der skal etableres hjælp, har vi desuden en tæt kontakt til Visitationen i Bornholms Regionskommune.