Smertelindring

Fødsel og smerte

Hensigten med denne side er at give dig information, der kan hjælpe dig, når du skal forholde dig til smertelindring under fødslen.

Du kan forberede dig
Smerter under fødslen kan opleves anderledes end andre smerter, fordi man ved, hvorfor de er der, og at de betyder, at barnet er på vej. Nogle kvinder oplever smerten som mindre end forventet, og andre oplever den værre end forventet. Mange kvinder, der skal føde for første gang, har kun sjældent eller måske aldrig oplevet en sådan smerte før. Det er derfor vigtigt at forberede sig. Forberedelsen kan være af både mental og fysisk karakter.

Det er godt at være i god fysisk form op til en fødsel, fordi fødslen kræver udholdenhed. Gymnastik, yoga, cykling eller svømning kan være udmærkede former for motion, når man er gravid. Du kan forberede dig mentalt ved at orientere dig om, hvad der sker og kan ske under en fødsel, og du kan forberede dig på, hvad du vil gøre, når veerne kommer (læs om forskellige muligheder i denne pjece). En anden vigtig ting er at få talt om eventuelle bekymringer eller tvivlsspørgsmål med jordemoderen.

Samarbejdet med andre
At have nogen omkring dig, du har tillid til og føler dig tryg ved, har indflydelse på, hvordan du oplever smerten. Overvej derfor nøje, hvem du vil have med til fødslen.

Et tæt og godt samarbejde med jordemoderen er ligeledes væsentligt for, hvordan fødslen opleves. Jordemødre er vant til hurtigt at få en fornemmelse af den fødende kvinde og hendes mand og deres ønsker og forventninger. Hjælp gerne jordemoderen ved at fortælle hende om dine/jeres forestillinger, forventninger eller bekymringer.

Noget du/I selv kan gøre

Lad kroppen arbejde

Når du slapper af og arbejder med veerne, åbner livmodermunden sig hurtigere, og barnet får bedre mulighed for at bevæge sig ned gennem bækkenet. Hvis smerten får dig til at spænde i kroppen, kan spændingerne forlænge fødslen.

I det følgende er der forslag til, hvordan du kan hjælpe kroppen til at slappe af. Forslagene er anvendelige under hele fødslen – både mens du er derhjemme og senere i forløbet.

Bevægelse og hvile

Det er godt at bruge kroppen undervejs i fødslen; det kan virke smertelindrende og hjælpe barnet ned gennem bækkenet. Nogle fødende har det bedst med at være i bevægelse under veerne, andre har det bedre i en hvilestilling. Alle har dog brug for afveksling i løbet af fødslen, som f.eks.

• at ligge på siden
• stå på alle fire
• at stå op
• at sidde på hug
• at sidde

Du kan også bruge disse stillinger i presseperioden, og når du føder dit barn.

Vejrtrækning

Dyb og rolig vejrtrækning kan virke

• beroligende, så du får følelsen af kontrol
• som en hjælp til at koncentrere dig om andet end ve-smerten
• afslappende
• smertelindrende

Du gør sådan her:

1. træk vejret ind gennem næsen, langt ned i maven – helt ned under navlen, derned hvor det gør ondt

2. hold vejret inde et lille stykke tid og

3. giv derefter slip på udåndingen, så den sker af sig selv - slap samtidig af i hele kroppen, gør dig tung.

Træk vejret på denne måde fra veen starter, til den slutter.

Det er godt at træne åndedrættet hyppigt i graviditeten, f.eks. når du har en plukkeve, eller bare trænger til at slappe af.

Nogle fødende har glæde af beroligende musik, og du er velkommen til at medbringe din egen musik.

Massage og berøring

Især ved lændesmerter kan massage og berøringer virke lindrende. Det skaber samtidig tæt og god kontakt mellem dig og den, der masserer. Nogle kvinder finder dog berøring under veerne ubehageligt eller forstyrrende.

Brusebad og karbad

Varmt vand virker afslappende og smertelindrende:

• Det kan være rart at stå under den varme bruser og bruse sig, hvor smerten mærkes mest.
• Et karbad kan give dig mulighed for hvile og følelsen af vægtløshed. Det er vigtigt for dig og dit barns velbefindende, at vandet er behageligt varmt (max. 36-37 grader), og at du sørger for at drikke rigeligt.

Hjemme kan du være i badekar, indtil vandet er gået.

Mens du er i badet, kan du få andre former for smertelindring, f.eks. steriltvandspapler eller akupunktur.

Varme omslag / varmedunk

Varme omslag virker ofte godt mod ve-smerter – de lægges over lænden eller fortil på maven. Både tidligt og sent i forløbet er varme omslag en god og nem mulighed, der naturligvis kan bruges sammen med andre former for smertelindring.

I presseperioden kan varme klude på mellemkødet lindre den udspilningsfornemmelse, der kommer, når barnets hoved presser på.

Smertelindring du kan få på fødegangen

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler virker lindrende på smerter over lænden eller foran over skambenet. Steriltvandspapler er ikke medicin, men sterilt vand, der sprøjtes ind under huden. Det gør at smerteimpulserne til hjernen mindskes. Lige når steriltvandspaplerne lægges, svier det og gør ondt som bistik. Den sviende smerte forsvinder efter ca. 30 sekunder. Effekten af steriltvandspaplerne varer 1–2 timer.

Morfin

Morfin er et smertelindrende middel, som bruges tidligt i fødslen.

Inden man får morfin, kører jordemoderen en hjertelydskurve for at se, at barnet har det godt. Morfin gives som en indsprøjtning i låret og hjælper efter ca. 30 minutter.

Virkningen varer i ca. 3 timer.

Virkning
Morfinen kan tage toppen af ve-smerterne, men fjerner dem ikke helt. Morfin virker sløvende gør, at man slapper mere af. Ofte kan man få hvilet / sovet et par timer og derved få mere energi til resten af fødslen.

Bivirkninger
Morfin kan give kvalme og opkastning samt hudkløe.

Fødes barnet kort tid efter, at moderen har fået morfin, kan barnet få vejrtrækningsbesvær. Vi giver da noget medicin, som ophæver morfinens virkning. Børn, hvis mødre har fået morfin, kan være en smule mere sløve de første dage, og det kan tage lidt længere tid at komme godt i gang med amningen. For at undgå bivirkninger hos barnet, gives morfin ikke, hvis det vurderes, at der er mindre end 4 timer til barnet bliver født.

Lattergas

Lattergas er en lugtfri luftart, der inhaleres gennem en maske, som holdes foran mund og næse.Virkningen mærkes efter to – tre dybe vejrtrækninger. Virkningen aftager umiddelbart efter, at masken ikke længere bruges, og da er lattergassen også ude af kroppen igen.

Lattergas kan bruges i alle faser af fødslen, dog med undtagelse af presseperioden.

Lattergas kan også bruges som en ekstra smertelindring ved eventuel syning efter fødslen.

Virkning
Foruden at virke afslappende og let smertestillende, understøtter lattergassen også den gode dybe vejrtrækning, som afspænder kroppen under veerne.

Lattergassen påvirker ikke barnet og veerne.

Bivirkninger
Enkelte fødende oplever kvalme og opkastning.

Nogle oplever, at den afslappende virkning gør dem opstemte eller nedtrykte.

Nogle synes det føles ubehageligt at trække vejret igennem en maske, specielt i begyndelsen. Lattergas påvirker ikke barnet.

Ilt

I stedet for lattergas, kan man inhalere ren ilt i masken. Ilten i sig selv virker ikke smertelindrende. Når moderen inhalerer ilt, får barnet også mere ilt. At trække vejret i masken kan hjælpe moderen til bedre at kunne trække vejret roligt.

Akupunktur
Ifølge gammel kinesisk tradition, kan man med nåle påvirke kroppens energibaner og dermed påvirke forskellige områder af kroppen. Med akupunktur kan man ændre den fødendes oplevelse af smerte. Hvis smerten flytter sig under fødslen, kan man ved at flytte nålene til nye punkter søge at lindre smerten på ny.

Alle fødende med en normal graviditet kan få akupunktur. Hvis der er komplikationer i forbindelse med graviditeten eller fødslen, foretages en individuel vurdering sammen med en fødselslæge.

Akupunktur kan også anvendes for at opnå andre virkninger; f.eks. afslapning, stimulation af veer og som lokalbedøvelse ved syning af bristninger efter fødslen. Akupunktur kan også bruges, hvis moderkagen ikke vil løsne sig efter fødslen.

Virkning
Ligesom med andre former for smertelindring kan virkningen opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Fuldstændig smertefrihed kan ikke forventes. Akupunktur kan kombineres med anden smertelindring, f.eks. badekar eller lattergas.

Når nålene stikkes gennem huden, kan det mærkes, men det gør ikke specielt ondt. Når nålen sidder, som den skal, gør det ikke ondt. Hvis den er ubehagelig at have siddende, kan den fjernes igen. Mange beskriver varme eller snurren omkring nålene.

Bivirkninger
Enkelte føler kortvarigt utilpashed, f.eks. i form af svedudbrud eller svimmelhed - dette ses specielt, hvis den fødende har nåleskræk. Den hyppigste bivirkning er små blå mærker, hvor nålene har siddet. De er ufarlige og forsvinder igen. Akupunktur påvirker ikke barnet.

Epiduralblokade

En epiduralblokade er en lokalbedøvelse af de smerteførende nervetråde fra livmoderen. Disse nervetråde kommer fra ryggen, hvor blokaden lægges mellem ryghvirvlerne, uden for selve rygmarven (se billedet på næste side).

Stort set alle kvinder kan tilbydes epiduralblokade. Der findes dog nogle få tilstande og sygdomme, som bevirker, at det ikke kan lade sig gøre. Det afgøres af en læge. Hos enkelte kvinder kan det vise sig at være umuligt at få anlagt epiduralblokaden. Blokaden anlægges af en anæstesilæge.

Hvordan foregår det?
Inden blokaden bliver lagt, måles dit blodtryk og du får lagt et drop til væske og medicin, fordi epiduralblokaden kan medføre blodtryksfald, som behandles med væske og evt. medicin i droppet.

Barnet overvåges med hjertelydskurve (CTG), som registrerer barnets puls og veerne på en strimmel. (Billede)

Mens blokaden bliver lagt, skal du sidde op med krum ryg eller ligge på siden afhængigt af, hvad anæstesilægen anbefaler. Det er nødvendigt at sidde eller ligge helt stille, mens blokaden lægges, for at undgå at stikke hul på den hinde, som omgiver rygmarv og spinalvæske.

Før blokaden lægges, steriliseres og lokalbedøves huden, hvor epiduralblokaden skal lægges.

Når lokalbedøvelsen virker, indfører anæstesilægen en tynd plastik-slange (epiduralkateter) gennem en nål til det rum (epiduralrummet), hvor de smerteførende nervetråde ligger.

Herefter fjernes nålen, og epiduralkateteret sættes fast på ryggen med plaster. Den smertestillende medicin, der består af en blanding af lokalbedøvelse og morfinlignende medicin, vil derefter kontinuerligt under resten af fødslen løbe ind i epiduralkateteret ved hjælp af en lille pumpe.

Den smertestillende virkning indtræder efter 10-20 minutter.

Virkning
De fleste fødende vil opleve, at veerne kun mærkes svagt efter epiduralblokaden er lagt. Ofte vil man mærke en sovende eller prikkende fornemmelse på mave og lår. En epiduralblokade virker bedst på de smerter, der kommer fra livmoderen i den fase af fødslen, hvor livmodermunden udvider sig – og i mindre grad på de smerter, der skyldes udspiling af skeden og bækkenbunden under den sidste del af fødslen. Derfor vil de fleste opleve, at veerne igen kan mærkes mere, når barnet bevæger sig ned gennem bækkenet i slutningen af fødslen.

Bivirkninger

Blodtrykket kan falde
Blodtrykket falder ofte i forbindelse med, at blokaden begynder at virke. Derfor måles dit blodtryk hyppigt den første halve time efter, epiduralblokaden er lagt. Blodtryksfald behandles hurtigt med væske og evt. medicin i droppet.

Nedsat kraft i benene
Epiduralblokaden kan bedøve de nervetråde, der forsyner musklerne i benene, hvilket kan medføre slaphed i benene. Derfor skal du altid have støtte, når du skal op at stå.

Hudkløe
Den morfinlignende medicin, der gives gennem epiduralkatetret, kan give hudkløe. Det er sjældent så generende, at det skal behandles.

Problemer med vandladning
Nogle fødende med epiduralblokade kan selv mærke, når blæren er fuld og lade vandet – andre har svært ved det. Hvis du ikke selv kan lade vandet tilstrækkeligt, tømmer jordemoderen blæren med et kateter.

Feber
Epiduralblokade kan give feber. Risikoen for feber er 4 gange større end for de, der ikke har epiduralblokade. Hvis det er en mindre temperaturstigning, er det uden betydning for dig og barnet. Ved høj feber vil man oftest vælge at behandle med panodil og antibiotika, da feber også kan skyldes en infektion i livmoderen. I nogle tilfælde vil man også behandle barnet med antibiotika efter fødslen.

Indvirkning på fødslens forløb
Epiduralblokaden kan forlænge varigheden af fødslen, og det er ofte nødvendigt at give ve-stimulerende medicin. Der er muligvis lidt større risiko for, at barnet må hjælpes ud med sugekop, men der er ikke øget risiko for kejsersnit.

Hovedpine
1-2 % får hovedpine efter epiduralblokade. Hovedpinen kan være meget kraftig og kommer typisk 1-3 dage efter fødslen. Hovedpinen forstærkes oftest, når man rejser sig op, og skyldes udsivning af spinalvæske i epiduralrummet. I halvdelen af tilfældene svinder hovedpinen ved sengeleje og ved at man drikker rigeligt væske. Hvis hovedpinen er uændret efter ca. 2 døgn, behandles hovedpinen effektivt ved indsprøjtning af dit eget blod i epiduralrummet. Det er vigtigt, at du henvender dig til barselafsnittet eller fødegangen, hvis hovedpinen kommer efter, du er gået hjem.

Nerveskader
Forbigående føleforstyrrelser i form af snurrende fornemmelser, nedsat følesans eller smerter i et område på benet eller hoften kan forekomme, men generne forsvinder af sig selv i løbet af dage eller uger. Blivende føleforstyrrelser er ekstremt sjældne.

Rygsmerter
Rygsmerter kan forekomme uanset om der har været anvendt epiduralblokade eller ej.

Andre ekstremt sjældne men mere alvorlige komplikationer
Epiduralblokade kan meget sjældent utilsigtet give en for kraftig blokade, fordi lokalbedøvelsesmidlet er blevet sprøjtet delvist eller helt ind i den væske som rygmarven ligger i.
I andre mere alvorlige tilfælde kan der opstå infektioner eller blødninger i epiduralrummet. Disse komplikationer kan medføre feber, smerter, føleforstyrrelser og nedsat kraft i benene. Komplikationerne kan medføre operation og/eller langvarig behandling med antibiotika for at hindre varige skader.

Pudendusblokade

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der anlægges af jordemoderen i presseperioden. Der indsprøjtes lokalbedøvende medicin i hver side af skeden. Nålen føres op i et beskyttelsesrør til det sted i skeden, hvor bedøvelsen skal lægges.

Det tager cirka 10 – 30 sekunder at anlægge den i hver side.

Medicinen virker ved at bedøve pudendusnerven, der forsyner mellemkødet og den nederste del af skeden med nervebaner.

Bedøvelsen virker 1 – 2 timer.

Alle fødende kan få pudendusblokade, men hvis presseperioden er meget kort, kan det ske, at man ikke kan nå at anlægge blokaden. Blokaden bruges hyppigt, når der anlægges sugekop.

Virkning
Bedøvelsen mindsker den fornemmelse af udspiling og smerte, der kommer, når barnets hoved passerer igennem skedeåbningen. Blokaden virker også, hvis man vælger at lægge et klip i mellemkødet til allersidst i fødslen, og den virker ved eventuel syning efter fødslen.

Bivirkninger
Lægges blokaden for tidligt i presseperioden, kan kvinden have svært ved at mærke pressefornemmelsen og får dermed svært ved at bruge en god presseteknik. Pudendusblokaden kan også i nogle tilfælde gøre veerne svagere.

Bedøvelsen kan strække sig ud i benene og give en sovende fornemmelse. I sjældne tilfælde kan den give problemer med at støtte på benene i 1–2 timer efter anlæggelsen.

Blokaden påvirker ikke barnet.

Lokalbedøvelse i mellemkød og skede

Lokalbedøvelsen virker kun lige der, hvor den lægges. Der indsprøjtes lokalbedøvelse i mellemkødet og i skeden med en tynd kanyle. Bedøvelsen virker med det samme. Den kan bruges i stedet for pudendusblokade, hvis der er behov for at anlægge et klip i mellemkødet til allersidst i fødslen, og den kan anlægges efter fødslen, hvis der er behov for at sy en bristning.

Vi håber, at du med denne side føler dig godt informeret om de forskellige muligheder for smertelindring i fødselsforløbet – både hjemme og senere på fødegangen.