Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Efterfødselsreaktioner

Du og dine omgivelser har i løbet af graviditeten skabt store forventninger til at blive en familie. For nogen kan den nye tilværelse føles overvældende. Manglende søvn, et uroligt barn, det at være "på" 24 timer i døgnet, usikkerheden omkring amning eller bekymring for barnet kan være medvirkende til, at alt kan synes håbløst. Ca. 80 % af alle nybagte mødre oplever tudeture - "babyblues" - i løbet af de første 1-2 uger efter fødslen, men som regel er de hurtigt overstået igen. Dette er en helt normal reaktion. Prøv at tale med andre om det.

Hvis du i en længere periode føler dig trist, ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, ikke har lyst til at spise, ikke kan sove og føler måske en uforklarlig angst, så kan det være en fødselsdepression. Den findes i alle sværhedsgrader. Fortæl det til din partner, tal også med din sundhedsplejerske eller din læge. Fødselsdepressioner kan man få hjælp til at komme igennem, så barselsperioden alligevel bliver en god tid.

Disse reaktioner kan også forekomme hos fædre.

Din praktiserende læge kan henvise dig til psykolog eller psykiater.

GAIA-instituttet beskæftiger sig udelukkende med efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner og kan kontaktes uden henvisning.
Det er ikke gratis at benytte GAIA-instituttet.