At være patient på Intensiv afsnit

På intensiv sengeafsnit bliver patienten koblet til elektronisk overvågningsudstyr via kabler og ledninger. Dette udstyr måler blandt andet blodtryk og puls og viser indholdet af ilt i blodet. Ofte får patienten et ekstra tilskud af ilt enten via en slange, der placeres i et næsebor eller via en maske, og patienten får også ofte lagt en tynd slange (et kateter) op i urinblæren, så patienten ikke skal ud af sengen for at lade vandet. Patienten får også lagt et drop (et tyndt plasticrør) i en blodåre på hånden, i armen eller på halsen, så der kan gives væske og medicin direkte i blodbanen for at få en hurtig virkning. Når der er behov for det, får patienten taget blodprøver.

Patienten må gerne røre sig så meget, som det er muligt i sengen. Kabler og ledninger vil dog begrænse bevægelsesfriheden noget. Alt udstyret kan virke overvældende, men det sikrer den optimale overvågning af patienten, og at den bedst mulige behandling kan iværksættes så hurtigt som muligt.    Til top

Respiratorbehandling
Hvis patientens vejrtrækning af den ene eller den anden grund ikke er god nok, kan man begynde en respiratorbehandling. Inden dette sker, bliver patienten lagt til at sove i en let narkose, så man intet mærker, imens man er tilsluttet respiratoren. Når personalet vurderer patientens egen vejrtrækning igen er bedre, vil vi langsomt aftrappe respiratorbehandlingen. I aftrapningsperioden vækkes patienten og kan selv hjælpe med at afslutte respiratorbehandlingen.    Til top

Alarmer
På en intensiv afdeling er der mange ukendte lyde, blandt andet vil man fra tid til anden kunne høre alarmer fra patienters overvågningsudstyr. Der kan også være fremmedartede lyde fra respiratorer. Disse lyde kan virke skræmmende, men der er hele tiden personale i nærheden til at kontrollere patienternes tilstand, alarmer og instrumenter.

På Intensiv sengeafsnittet er der personale til rådighed hele tiden. Hvis man vil spørge om noget, eller er utryg ved noget der foregår, kan man altid henvende sig til personalet. Dette gælder selvfølgelig også patienternes pårørende.

Når det begynder at gå bedre, og patienten ikke længere har brug for intensiv behandling, bliver patienten overflyttet til en almindelig sengeafdeling.