Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Uddannelse

Uddannelse af sygeplejersker
Intensiv afdeling deltager i uddannelsen af sygeplejersker som praktiksted gennem hele uddannelsen.
Den studerende vil altid være sammen med en sygeplejerske i patientsituationer.
Find flere informationer i praktikstedsbeskrivelsen her på siden.
 
Specialuddannelse til intensiv sygeplejerske
Specialuddannelsen bygger på sygeplejerskeuddannelsen og mindst 2 års erfaring, og retter sig mod et funktionsområde, der ligger ud over hvad uddannelsen til sygeplejerske kvalificerer til. Specialuddannelsen i intensiv sygepleje er en omfattende uddannelse i færdigheder, hvor den kliniske praksis og oplæring/uddannelse kombineres med teoretisk viden. Dette er grundlaget for at kunne handle rationelt og selvstændigt i dagligdagen og i kritiske situationer. Situationer der vil indtræde hurtigt og uforudsigeligt. Træning og viden er en forudsætning for at kunne forudse komplikationer og forbygge dem. Det teoretiske indhold i specialuddannelsen er dels en overbygning på den viden, som sygeplejersken har erhvervet i sin grunduddannelse dels ny viden, som ikke er indeholdt i grunduddannelsen.

Det kliniske uddannelsesforløb på Bornholms hospital
Uddannelsen varer 18 måneder. Den er forudgået af 6 måneders introduktionsperiode på intensiv terapi afsnit, hvor der tilbydes 6 temadage a 7 timer.

Uddannelsen omfatter:
Ansættelse på Bornholms Hospital, intensiv sengeafsnit.
Teorikursus for Specialuddannelse til intensiv sygeplejerske , 7 uger - ca. 210 timer, afsluttet med skriftlig eksamen.
6 temadage á 7 timer og ca. 60 timers undervisning i eget regi.
12 ugers praktikperiode på anden intensiv afdeling
Afsluttende skriftlig opgave med studievejledning og 5 studiedage.