Intensiv behandling gives til kritisk syge patienter (voksne og børn), der har behov for omfattende observation og behandling på grund af svigt af livsvigtige funktioner som for eksempel vejrtrækning eller kredsløb.
Der kan være flere årsager til, at livsvigtige funktioner svigter. Årsagerne kan f.eks. være ulykker, svære infektioner eller komplikationer i forbindelse med store operationer.På Intensiv sengeafsnit er indsatsen tilrettelagt således, at der i alle døgnets timer kan tilbydes samme niveau af behandling, pleje og observation.
En patient overflyttes til intensiv behandling på Intensiv sengeafsnittet, hvis den behandling, der kan tilbydes her, kan forbedre patientens mulighed for at overleve, eller afkorte sygdoms perioden. En patient vil aldrig blive overflyttet til intensiv behandling, hvis patienten har givet udtryk for ikke at ønske dette.
Bornholms HospitalAnæstesiologisk afdelingUllasvej 8DK-3700 Rønne
5690 9411